TUT & TUT på SOSU-skolen

TUT & TUT var inviteret med til undervisning i Sanser og Æstetik på SOSU-skolen.

“Sansestimuli og æstetik”, “Demens og kommunikation”, “Sanser og livskvalitet” har været nogle af overskrifterne, når vi har undervist elever på Sosu-skolen i Horsens.
Med erfaringer fra TUT & TUTs arbejde som omsorgsklovne i ældreplejen, fortæller vi eleverne om hvorfor, hvad og hvordan vi anvender sansestimuli og æstetik i mødet med ældre på plejehjem. Hvad kan sansestimuli? Hvordan skaber klovnefigurerne relationer? Hvordan kan vi nå ind til mennesket gennem brug af sansestimuli, der vækker både primære og sekundære sanser? Vi slår også gerne et slag for de nyttige sanser (humoristisk sans, kritisk sans, kvalitetssans…!) – når de sanser stimuleres, sættes der gang i masser af ressourcer i den enkelte på trods af aldring eller sygdom.