Klovne i ældreplejen – et projekt på Præsthøjgården

Rigtig mange timers besøg af TUT & TUT blev det til i de fire plejeboligafdelinger og i daghjemmet på Præsthøjgården i løbet af projektet, der strakte sig fra september 2016 til februar 2017.

14316873_1186049248133845_6476648700595808453_n  IMG_1161 IMG_1574

 

IMG_1549IMG_1650
Mange forskellige – store og små – møder, med mange forskellige mennesker, har udviklet sig over den tid TUT & TUT kom i huset.  Relationer blev til hjertevarme venskaber, hvor mødets gentagelse var en styrke og gensynsglæden stor. Der blev grinet, fjollet, sunget, fortalt historier (også de røveragtige!) og talt både højt og sagte – i hjemmene, i fællesstuer, i træningslokalet og på gangene.

Klovne går på gang2-4653 Klovne og personale-4628

TUT & TUT cyklede sammen med beboere, fik styr på de hjemlige opgaver som opvask og potteplanter, så TV, drak kaffe – og fik talt om det, som trykkede eller som var boblet over i begejstringens glæde. Vi fejrede fødselsdag, var til Hawaii-sommerfest, nød høsten og naturens forunderlige gaver, julens komme og vinterens kulde. Og fastelavn, hvor TUT havde klædt sig ud som engel! Men som en beboer sagde, “ Man kan jo ikke være noget, man ikke er!”

TUT & TUT nød at komme i et levende hus fuld af sprudlende mennesker…

AnnemarieIMG_1568IMG_8711