5. december 2019

Foredrag og faglige oplæg

Med inspiration til jer for øje holder vi foredrag og faglige oplæg, hvor vi ærligt og med humor deler ud af den viden og erfaring vores arbejde som projektmagere, iværksættere og klovnene TUT & TUT har givet os.

Alle foredrag og faglige oplæg tilrettelægges i samarbejde med arrangøren. Ring eller skriv til os.

Foredag
Underholdende formidling om Tutterier, relationsarbejde, samspil – og om hvor lidt der i virkeligheden skal til for at gøre en positiv forskel i andres hverdag.

Anbefales til eksempelvis frivillige organisationer, sognearrangementer og forsamlinger, der vil udfordres, forstyrres – og grine.

 

Faglige_oplaeg

Vi deler ud af vores viden og den evidens, der er skabt gennem præ-forskning, udviklingsprojekter og erfaringer fra praksis med brug af dramaturgiske og teaterpædagogiske virkemidler. Vi giver vores vinkel på begreber som nærvær, omsorg, livsglæde, anerkendelse og ordentlighed.

Anbefales til konferencer og temadage for sundhedsfagligt personale og personer med interesse i ældresektoren og demensområdet.

 

Her er eksempler på foredrag og faglige oplæg afholdt i forskellige kontekster

En Mærkbar Forskel
Resultater, videndeling og inspiration fra præ-forskningsprojektet En Mærkbar Forskel om brug af TUT & TUT hos mennesker med svær demens. Hvordan og hvorfor skaber klovne á la TUT & TUT gode resultater i kontakten med mennesker med svær demens? Hvilke tilgange og virkemidler bruger de til at skabe glæde, trivsel og en mærkbar forskel?
Læs mere om det TrygFonden-finansierede projekt her…

Klovne i ældreplejen – når det sjove ikke kun er for sjov
Med anekdoter og erfaringer fra et TUT & TUT-projekt på Præsthøjgården giver vi et indblik i, hvorfor det giver mening at invitere klovne ind i plejehjemmets hverdag.
Læs mere om projektet og hent projektrapporten her…

På plejehjem med trillebør og halmballe
Vi deler ud af erfaringerne og anekdoterne fra TUT & TUTs møder med mennesker med og uden demens. Hvad kan en halmballe og andre sanselige rekvisitter gøre af forskel? Og hvorfor det er vigtigt at blive ved med at insistere på det sansende i hvert enkelt menneske?

Den TUTske tilgang til at skabe relationer
Hvordan kan du låne fra TUT & TUTs værktøjskasse uden selv at blive en klovn? Om den inddragende, teaterpædagogiske tilgang TUT & TUT bruger, så hvert enkelt menneske føler sig set, anerkendt og respekteret.